Hos Det Simrer På Melchiors Plads i hjertet af Østerbro kan du hver weekend nyde en dejlig byg-selv-brunch, hvor du helt selv bestemmer, hvad den skal bestå af. For det er jo faktisk kun dig, der ved, om du har lyst til æg og pølser, hønsesalat eller laks.
Strammer Max og shakshuka
Som et par alternativer til vores glimrende Byg-selv-brunch på Østerbro så kan du vælge en af vores andre yderst populære brunchretter. Vi kan fx tilbyde en Stammer Max. Hvad er mon en Strammer Max? Det er en tysk inspireret ret, som er særlig god dagen derpå: Smørstegt brød med bla. skinke og spejlæg. Du kan også vælge vores nordafrikanske simreret Shakshuka med kikærter, tomat, rød peber og porcheret æg. Velbekomme.
Skal du have kaffe?
På Det Simrer serverer vi den bedste økokaffe fra Segafredo. Du kan få alt fra stempelkaffe til cappucino. Og er du slet ikke til kaffe, så kan du naturligvis få varm chokolade eller økologisk te fra Emeyu. Foretrækker du kolde drikkevarer til Byg-Din-Brunch, så kan vi foreslå et glas koldt kombucha eller appelsinjuice. Eller måske en glas bobler.
Skal vi fejre det med brunch?
På Det Simrer elsker vi at fejre en god anledning. Fødselsdag, barnedåb, jubilæum – ja, alt hvor man samles i godt selskab med god mad og godt humør. Så tøv ikke med at tage fat i os, hvis I vil invitere et større selskab på brunch.
Hvorfor skal vi egentlig spise brunch?
Det er der jo mange gode grunde til. Vi har spurgt nogle af vores kunder her på Det Simrer, hvorfor de holder af at spise morgenmad ude i byen.
Christina, 62 år: Jeg nyder bare at komme ud og hygge med en god veninde. Og det er dejligt at slippe for selv at skulle have gang i køkkenet. På Det Simrer kan man bygge sin egen brunch, og der er noget for enhver smag på menukortet.
Lotte og Søren i deres bedste alder: Vi har inviteret vores teenage-drenge på brunch. Derhjemme lykkedes det os aldrig at få samlet familien til morgenmad, men når vi tager til Melchiors Plads, så vil de unge gerne med. Vi nyder for det meste en byg-selv-brunch, men de unge herrer sætter stor pris på en Strammer Max – særligt hvis de har været ude aftenen før.
Cykelholdet i lycra (gennemsnitsalder ukendt): Det er for meget med en brunch efter vores cykeltur. Det må blive en anden dag med vores fruer. Vi kan se, at der både er kombucha te og økologi på menuen, så det er lige noget for damerne 😉 Men her er skøn kaffe, og som regel ryger der da også en croissant ned – det har vi bestemt fortjent efter en lang cykeltur. Ja, ja – nogle gange er vi da også nødt til at have en af jeres utroligt gode og velskænkede fadøl.